Hvem vi er
Mikael Lindholm (f. 1961) finlandsvensk journalist og forfatter, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet som politisk reporter, erhvervsjournalist, været udenrigskorrespondent for dagbladet Information, redaktionschef på dagbladet Børsen og Ugebrevet Mandag Morgen, chefredaktør for Børsens Nyhedsmagasin og Computerworld. Han har udgivet en lang række bøger om ledelse, strategi, innovation, samfundsøkonomi og globalisering, flere af dem bestsellere.
Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968) dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Hun har udgivet to anmelderroste selvbiografier om sin opvækst på kanten af samfundet, hun har skrevet børnebøger og fagbøger om mønsterbrydning og livet på kanten af samfundet, flere af bøgerne er bestsellere. Hun har som dokumentarist vundet priser for sine radioprogrammer ”Zornigs Zone” på Radio 24syv, dokumentarerne ”De brændte børn” på TV2 og nomineret til årets fakta-vært for dokumentaren ”Mit liv som luder”.
Hvad vi skriver
VI DEBUTEREDE som forfattere af virkelighedsinspireret fiktion i 2016 med spændingsromanen ”Bundfald”, den første roman i hvad der blev til Malene-trilogien med Malene Jørgensen og Mathias Zobel som hovedpersoner. I 2017 udgav vi efterfølgeren ”Arkimedes” og i 2018 ”Eksodus”. Bøgerne er selvstændige historier om forbrydelser, men de er også historier om den besværlige kærlighed mellem de to hovedpersoner og mennesker på kanten af livet. Bundfald blev genstand for en dokumentar i serien ”FBIs danske mordmysterier” på Kanal 5, hvor en dansk efterforsker og tidligere FBI-profiler granskede det virkelige dødsfald, bogen har som omdrejningspunkt.
”Et ubetydeligt mord” i 2019 er vores fjerde spændingsroman og den første med Tessa Højmark, en politikvinde på kanten, som hovedperson. Vi arbejder netop nu med en ny fortælling med Tessa Højmark.
DET VIGTIGSTE for os er at fortælle en spændende historie. Vi elsker selv at læse bøger og se film og serier, hvor vi bliver suget ind og får mulighed for at udforske et univers med mennesker, vi lærer at kende, som kæmper med de udfordringer, som livet har bragt dem, mens vi kan heppe på dem eller frygte på deres vegne.
Men den gode fortælling skal kunne mere end det. Den må gerne gøre os klogere, den må gerne rejse spørgsmål ved vores forestillinger, den må gerne provokere os til at tage stilling.
VI SER den moderne kriminalroman eller thrilleren som en genre, hvor selve livet ofte bliver sat på spidsen, og hvor personerne skal træffe ekstreme og dermed definerende eller eksistentielle valg. Det er også en scene, hvor det er muligt at udforske motiver bag handlinger – også handlinger, som vi opfatter som forkerte eller kriminelle eller onde. Hvad ville jeg have gjort? Er det valg fair eller ej? Hvor går min grænse?
Det er vel ikke helt ulig det, som mennesket har gjort siden tidernes begyndelse: Sidde ved et bål og fortælle om en jagt eller et slag, og drøfte læren af de valg, der blev truffet, og konsekvenserne af dem. Vi udvikler da også gerne vores ideer, plots og personer omkring et bål om aftenen.
I den gode fortælling bliver man lidt til de mennesker, man læser om. Man lever sig ind i dem, mærker deres sorg, deres håb og deres glæde. Det er måske det tætteste, vi kommer på at leve andre menneskers liv, forstå dem, mærke deres skæbne.
PERSONERNE i vores fortællinger er sjældent éntydige. Nogle gange tænker og gør de noget, vi synes er rigtigt og klogt, andre gange gør de noget dumt eller tænker vildfarne tanker. Mange af dem retfærdiggør tvivlsomme handlinger over for sig selv med, har målet er rigtigt, selv om metoden kan være ufin eller værre. De er sjældent politisk korrekte, selv om de måske gerne vil være det. Eller sagt på en anden måde: Nej, de er ikke Facebook-versionen af sig selv. Når vi ser på vores medmennesker, er de fleste sådan. Vi kender ingen virkelige superhelte. I øvrigt er de fleste karakterer i vores bøger inspirerede af virkelige personer, selv om deres handlinger er et resultat af vores fantasi.
FORBRYDELSEN i vores fortællinger er tilsvarende oftest inspireret af en virkelig begivenhed. Det synes vi er mest interessant, det leverer en realisme, som giver fortællingen kant. Desuden overgår virkeligheden forbavsende ofte fiktionen. For eksempel kan det nærme sig en fortærsket kliche, når vi skriver om en gruppe rige forretningsfolk, der sammen med højtstående politikere samles på en lille privat dansk ø, for at drøfte radikale samfundstanker, mens de både tager på jagt og holder orgier med unge piger, der er sejlet ud til øen til formålet, som vi skildrede det i Arkimedes. Måske er det en kliche. Men det er ikke desto mindre virkeligt og – synes vi – en væsentlig virkelighed. Fiktionen er her kun den konkrete plan, de udtænker. I hvert fald, hvad vi ved af.
Og sådan kan det være svært at vide, hvor grænsen går mellem fiktion og virkelighed i vores historier.
DET VAR lidt om os. Hvis du vil vide mere, så tjek resten af hjemmesiden, hvis du har specifikke spørgsmål, så skriv til os på info@husetzornig.dk. Du kan også følge os på vores Facebook-side Zornig & Lindholm.