Zornig – fra vred til voksen

Hos Soft Talk udbyder vi foredrag, som du kan rekvirere, hvis du har brug for et inspirerende oplæg til et arrangement. Vi skræddersyr også gerne et foredrag, spørg endelig til det, du har brug for.

For mere information, skriv til info@softtalk.dk eller ring til Mikael Lindholm på telefon 20409526.

 

Følg Lisbeth Zornig Andersens til tider ufrivillig morsomme og grænsende til groteske forsøg på at navigere i voksentilværelsen, når man står med et ben i både underklassen og middelklassen.

Foredraget tager udgangspunkt i Lisbeths bestseller, ”Zornig – fra vred til voksen”, om at leve et til tider forvirrende liv som karrierekvinde, mor og hustru med en hel del unoder, gak og løjer i bagagen fra en utæmmet barndom i den sociale skyggeside af samfundet. Foredraget rummer både tragikomiske episoder, som da dele af familien bortfører en billardkø som led i en gældsinddrivelse efter at Lisbeths bror, Monkey, dør, og hvor der undervejs opstår uenighed om, hvor hans aske skal placeres, hvorfor utraditionelle metoder tages i brug. Mere alvorligt fortæller Lisbeth blandt andet om, hvor kompliceret det kan være at begå sig på de bonede gulve i blandt andet Børnerådet og i Socialministeriet, om ofte at falde igennem, fordi hun stadig ikke mestrer middelklassens koder til fulde. Her kommer hun også ind på, hvilke kneb, hun bruger, for at falde i med omgivelserne.

Bogen “Fra vred til voksen” er en selvbiografisk dagbog om voksenlivet, og dermed en efterfølger til Lisbeths ungdomsbiografi “Vrede er mit mellemnavn”. Bogen er anmeldt til fem hjerter i Politiken.

 
 

Zornig – vrede er mit mellemnavn

Hos Soft Talk udbyder vi foredrag, som du kan rekvirere, hvis du har brug for et inspirerende oplæg til et arrangement. Vi skræddersyr også gerne et foredrag, spørg endelig til det, du har brug for.

For mere information, skriv til info@softtalk.dk eller ring til Mikael Lindholm på telefon 20409526.

 

Følg med Lisbeth Zornig Andersen på en rejse gennem et Underdanmark, der er skjult for de fleste – et sted, hvor normløsheden hærger, og hvor vold, druk og seksuelle overgreb er en del af hverdagen. Foredraget tager udgangspunkt i Lisbeth Zornig Andersens selvbiografi, “Zornig – vrede er mit mellemnavn”, udgivet af Gyldendal og Amazon Crossing, og dokumentaren “En barndom i helvede” sendt på DR og BBC World. Lisbeth fortæller hvordan de voksne og systemerne svigtede, mens nogle få af hverdagens helte greb ind, og hjalp den unge Lisbeth til at finde en vej ud af en barndom i helvede til et voksenliv med akademisk uddannelse og familieliv. Få et indblik i den overlevelsesstrategi hun lagde for at kompensere for hvad hun ikke fik med sig – og hvad du kan gøre for at hjælpe andre med samme baggrund. Bogen er anmeldt til fem hjerter i Politiken, dokumentaren vandt prisen som årets dokumentar.